10 % flere solgte campingvogne i Danmark.

Campingland.dk - Den 25/01-2016

Forhandlere ·  Med mere end 10 % fremgang i antallet af indregistrerede campingvogne går campingbranchen nu igen imod lysere tider. Adria trækker for med flest solgte vogne gennem flere år og stiger selv med 26 %. Og Fremgangen? Den skyldes Adria’s mange nyskabelser.

De store køkkenfirmaer melder om op mod 20% fremgang, beskæftigelsen stiger og selv politikerne taler om overstået krise. Danmark er i fremgang, og nu kan det også mærkes i campingbranchen.

En stigning på 10 % på registreringsstatistikken for campingvogne viser nemlig, at danskerne også er begyndt at handle campingvogne igen.

Nu skal campingvognen byttes ud til en ny!
- Selv om der stadig er tale om små tal, vidner stigningen i indregistrerede campingvogne om, at danskerne for alvor er ved at have lagt krisen bag sig, bebuder Per Højgaard fra ADRIA DANMARK og fortsætter.

- En campingvogn er en luksus som er ”nice-to-have” og ikke nødvendig. Derfor er det et af de første steder der bliver sparet hvis krisen kradser, men samtidig også det sidste der investeres i, når krisen afblæses.
Kigger man på registreringstallene må man konkludere, at Danmark efterhånden har arbejdet sig ud af finanskrisen.
Af de 10 % fremgang i antallet af nyregistrerede campingvogne trækker specielt Adria godt op i statistikken med 26 % fremgang.

Campisterne vil have nyt design og gadgets!
Noget af det der får campisterne til at skifte feriehjemmet ud til en ny Adria netop nu er, at udviklingen har været meget markant.

- Med ny Adora-serie med ”sky-light” glastag og den helt nye og banebrydende helårsvogn Alpina, får campisten det ypperste inden for campingvogne i dag, forklarer Per Højgaard.

Designet er nyskabende og listen af standardudstyr er udbygget med blandt andet Bluetooth transmitter som sender musikken fra din smartphone eller tablet ud over lydanlægget i vognen.

Men man kan også fjernbetjene ALDE varmeanlægget via smartphone i de største ALPINA-modeller, og så er vognen varm når man når frem til campingpladsen.

Også ADRIA’s karakteristiske »glastag« er standard, og det giver ikke kun kig til himlen, men også lukker lys og rummelighed ind i vognen.

Skal ikke bare være nyt men også anderledes!
Med de mange nyheder fra Adria, er interessen for mærket også steget markant – ikke kun i Danmark, men også på Europæisk plan.

Sammenlignet med sidste år er ordretilgangen på fabrikken på mere end 25 % og man går fra en produktion på rundt regnet 9.000 til 12.000 enheder pr. år.
Derfor er der blevet ansat 200 nye produktionsarbejdere gennem det seneste år, og produktionen er blevet optimeret på flere fronter.

- Vi har haft svært ved at følge med efterspørgslen, men med den udvidede produktion forventer vi at have nedbragt den produktionspukkel der er opbygget og vi vil være helt med i løbet af foråret, slutter Per Højgaard.

-------------
TOP 5 - REGISTRERINGSSTATISTIK 1/9 2015 – 10/1 2016

MÆRKE ANTAL MARKEDSANDEL ÆNDRING ANTAL ÆNDRING ANDEL
1. ADRIA 141 stk. 34,39 % +37 stk. +6,28 %
2. HOBBY 92 stk. 22,44 % +7 stk. -0,53 %
3. FENDT 32 stk. 7,80 % +1 stk. -0,58 %
4. MÜNSTERLAND 24 stk. 5,85 % -8 stk. -2,80 %
5. KNAUS 18 stk. 4,39 % -4 stk. -1,56 %

Kilde: Campingstatistik.dk