Forhandlere · Adria Alpina er trukket i nye klæder. Men det er ikke kun udenpå, at modellen er smuk.
Ny front med integrerede bugseringshåndtag, sider med integrerede teltskinner og en velafstemt bagende med blandt andet flotte LED-lygter. Anden generations omfattende facelift af den populære vintervogn har gjort serien smukkere end nogensinde før.
Adrias flagskib, Alpina, har fået rigtigt godt fat i det danske marked. I dag er én ud af fire solgte Adria en Alpina, og det er ikke uden grund. Prisen for vintervognen er meget attraktiv og niveauet af standardudstyr er nærmest uforskammet højt, hvilket er noget vi danske campister sætter pris på.
ALDE centralvarme og vandbåren gulvvarme, Seitz vinduer med rigtige vinduesrammer, der minimerer kuldebroer, elektronisk styret LED belysning, rigtigt komfur med gasbageovn, elevation i sengene og TV-holder, integreret hjulafdækning og meget mere er alt sammen udstyr, som vognen er født med, og som er indeholdt i den attraktive pris.
Nyt udvendigt design
Til sæson 2013 er Alpina trukket i nye klæder. Man kan stadig genkende den karakteristiske vintervogn, men designet er ændret markant.
Både fronten og bagenden på vognen er helt ny med designmæssigt markante linjer, og både baglygter og bugserhåndtag er elegant integreret i konstruktionen, der er modulopbygget.
Baglygterne er et kapitel helt for sig. Lygterne er specialfremstillet til Adria og baseret på LED-teknologien. Specielt for lygten er, at man ikke kan se pærerne, men at lygten er ensartet oplyst. Det gør den ikke kun elegant og eksklusiv at se på, men også rigtig god for trafiksikkerheden.
Fronten og bagenden er opbygget i moduler i materialerne glasfiber og ABS-plast, og det giver en stor fordel hvis uheldet skulle være ude. Man nu nøjes med at udskifte det eller de beskadigede moduler - for eksempel den nederste venstre del, hvis man er bakket på noget. Det kan være med til at gøre reparationerne både hurtigere og billigere.
Alpina findes i 8 forskellige indretninger hvoraf de 4 er nye. All-inclusive priserne starter ved kr. 206.980,-.
Se flere campingvogne her