All Inclusive camping på Bøsøre

Campingland.dk - Den 17/05-2016

Campingpladser ·  Danske familier elsker at få det hele med, når de holder ferie på danske campingpladser. Alt inklusiv konceptet er kommet for at blive.

Moderne mennesker har rigtig mange ting om ørerne til hverdag og vil gerne nyde livet lidt ekstra, når det bliver tid til ferie. Kort sagt: Det må gerne være pakket nemt og bekvemt, så tiden kan bruges på afslapning, hygge og oplevelser med hinanden. Og, det er lige præcis hvad de har mulighed for at få på Bøsøre Strand Feriepark.

"For nogle år siden, kunne vi se at All-Inclusive-tendensen begyndte at tage form og derfor valgte vi (som vi altid gør) at tilpasse vores pakker og tilbud, så de passer til moderne menneskers ønsker" fortæller Helle Ålkjær, der er den ene ejer af pladsen.

Og fortsætter: "I bund og grund er vores drøm jo helt enkel. Vi vil gerne bare give flest mulige lige præcis den ferie som de ønsker sig - og noget tyder på, at vi valgte rigtigt".

All-Inclusive-bookingerne er i eksplosiv vækst og er steget til næsten 75% af alle pakkeferier på Bøsøre Strand Feriepark, der har gode rammer til All-Inclusive ferien.

Bøsøre Strand Feriepark er en plads med egen kro, forskellige events, indendørs- og udendørs vandland samt en lang række sjove aktiviteter, der alle kan blive en del af den attraktive pakkepris.

Og tendensen er helt tydelig: Campisterne elsker det.

"Vi oplever dagligt, at vores kunder nyder, at de ikke hele tiden skal til lommerne, hver gang børnene skal et eller andet" fortæller Michael Gregersen, der er medindehaver.

og fortsætter "Derfor er alle pladsens mange daglige aktiviteter med underholdningsteamet gratis. Alle børn skal have lov til at være med i eventyret - og forme ferieminder som de vil
kunne huske resten af livet ...når Den Lille Havfrue kommer fanger krabber og koger suppe med børnene, når Tinsoldaten kommer og bygger huler i skoven og meget meget mere".

Bøsøre Strand Feriepark har netop taget hul på endnu en eventyrlig sæson med masser af glade gæster fra ind- og udland, og all inclusive konceptet er igen iår en stor succes.

Læs mere om Bøsøre Strand Ferieparks All Inclusive pakker her.