|
|
|
| Annoncer |
|
|
 |
| |
|
Jesperhus Parkens gæster kan se frem til en helt ny velkomst i 2010. I løbet af vinteren har parken fået en helt ny og flot hovedindgang, og ved den nye indgang er der også blevet opført en ny, spændende jungleshop.
Sæsonen bliver i år skudt i gang Kristi himmelfartsdag, som er torsdag den 13. maj. Denne dag bliver en ny tradition også undfanget, når åbningsdagen bliver ekstra festlig med udstilling af en lang række charmerende veteranbiler.
- Det er noget nyt, som vi gerne vil gøre til en tradition på åbningsdagen, siger Peter Overgaard fra Jesperhus.
Flere nyheder i ærmet
Og han har flere nyheder i ærmet til den nye sæson. Sidste år fik Jesperhus en ny beboer, da Jungledyret Hugo valgte at slå sig ned i den gamle blomsterhave. Hugo er blevet så glad for Jesperhus, at han har taget permanent ophold. I den nye sæson er Hugo således på banen med helt nye shows, som i lighed med sidste år vil fryde de mindste.
Der er også lagt op til spænding og action, når 4d-biografen i den nye sæson kan blænde op for en helt ny piratfilm, der helt sikkert får pulsen banket i vejret hos seerne. 4d-biografen har ligeledes en nyhed på programmet i naturfilmen Turtlevision.
Sæsonen åbnes med en sand tulipan-festival. Mange af Parkens omkring 80.000 tulipaner står i fuldt flor, så man kan roligt fastslå at parken med sine i alt mere end en million blomster er trukket i forårsdresset.
Alle der har oplevet blomsterhaven ved at Jesperhus også er meget andet end blomster. Parken rummer et væld af muligheder for leg og sjov, og i junglezoo kan man se de mange spændende dyrearter, hvoraf flere har fået nye, søde unger op til sæsonen.
» Klik her og få gratis nyheder, tips og tricks i din mailbox hver søndag
|