Campingland.dk

 

  Campingpladser        Nyheder        Campingvogne        LinkGuiden        Billige campingferier

Den 7. september 2010
13 online lige nu...

  Bookmark and Share

Lejrchef Jørgen Hansen viser hvor den nye 9-hullers golfbane ligger. Herudover er der blevet plads til både fodboldgolf og minigolf.

Lejrchef Jørgen Hansen viser hvor den nye 9-hullers golfbane ligger. Herudover er der blevet plads til både fodboldgolf og minigolf.
 

Pladsens 40-års jubilæum markeres ved et stort anlagt arrangement på Grundlovsdag, den 5. juni.

Pladsens 40-års jubilæum markeres ved et stort anlagt arrangement på Grundlovsdag, den 5. juni.
 
Campingpladsernes "humlebi" runder 40 år

Campingpladser •  Den 5. juni er det 40 år siden Hessellund Søcamping åbnede for overnatninger i den smukke natur ved Karup Å. Det markeres med indvielsen af en række nye aktiviteter på pladsen.

» Tip en ven
» Klik og vind campingferier og udstyr
» Tilmeld gratis nyhedsbrev med nyheder, tips og tricks

 Per Højgaard •  Den 02-06-2010

 

Annoncer
 

Lørdag den 5. Juni er det nøjagtig 40 år siden Ida og Knud Hansen for første gang slog dørene op for campister i det naturskønne område på Hessellundvej ved Karup Å.

Det var med en vis skepsis fra omgivelsernes og branchens side, da tømrermester Knud Hansen inde midt i Jylland indrettede sin ejendom til campingpladsm Men det er lidt som humlebien der ikke kan flyve men alligevel gør det. For i det første år fik Hessellund Søcamping 4.000 overnattende gæster, og i dag, 40 år senere, hører pladsen blandt de førende i branchen med omkring 50.000 årlige overnatninger.

Nyheder hver sæson
I dag er det sønnen Jørgen Hansen og ægtefællen Marianne, der driver Hessellund Søcamping med 280 pladser og 20 hytter, heraf ni i luksusklassen. Siden parret tog over i 1990 har det helt målrettet været efter en strategi om at følge med udviklingen og investere i nyt hver sæson.

I dag findes der ikke et baderum uden gulvvarme, i forbindelse med vaskeriet er der netcafé, der er trådløst internet over alt på pladsen, og puslerummet er en oplevelse i sig selv, hvor poderne kan følge med i tegnefilm på fladskærme, mens de pjasker i badekar udformet som kajakker.

Pladsen har desuden et veludstyret badeområde med rutschebane, og gæsterne kan ellers hygge sig med minigolf og legeområder med multibane, som begge har fået en ansigtsløftning i år. Desuden har Hessellund Søcamping fiskeret til Karup Å, og der er tre put & take-søer ved pladsen.

En rigtig lystfiskerplads
Det var netop lystfiskere som Knud Hansen i begyndelsen appellerede til, da han allerede i 1972 etablerede to små fiskesøer, længe før put & take blev et kendt begreb. Han udvidede med den store sø, da campingpladsen var sendt videre til næste generation. Ved Knud Hansens død i 1996 overtog campingpladsen også Karup Å Søfiskeri.

- Vi kørte vel forbi syv gange om året, men vi vidste slet ikke, at der var så mange muligheder på jeres plads. Sådan lyder det ofte fra overraskede gæster, der besøger pladsen første gang, og rigtig mange af dem vender efterfølgende tilbage, fortæller lejrchef Jørgen Hansen.

Totaloplevelse inden for golf
Og nu bliver mulighederne endnu flere. Når jubilæet markeres den 5. Juni kan campingpladsen også tilbyde ”totalløsninger” inden for golf, for de øvede, de uøvede og familier med børn, der bare vil have det sjovt. Samme dag indvies Danmarks måske største puttinggreen og en 18 hullers bane til fodboldgolf, og der arbejdes på at få kendisser til at forestå indvielserne.

Jørgen Hansen har været meget involveret i et golfprojekt tæt ved campingpladsen, som endte med en ni-hullers bane, og den indvies også ved jubilæet. I det store receptionsprogram for dagen er underholdningen overladt til Tørfisk.

Læs mere om pladsen og nyhederne på pladsen via linket øverst i artiklen.


» Klik her og få gratis nyheder, tips og tricks i din mailbox hver søndag
Om Campingland.dk Camping i Danmark Campingpladser   Køb & Salg
» Kontakt
» Om
» Ophavsret
» Annoncering
» Nyhedsbrev


» Nyheder
» Tips & Tricks
» Campingkalender
» RSS
» Campinglinks


» Nordjylland
» Nordvestjylland
» Nordøstjylland
» Vestjylland
» Østjylland
» Sønderjylland

» Fyn & øer
» Vestsjælland
» Østsjælland
» Sydsjælland & øer
» Bornholm
» Vinteråbne pladser

» Campingvogne
» Billig campingferie





2002 - 2010 © Intern1 ApS