Campingland.dk

 

  Campingpladser        Nyheder        Campingvogne        LinkGuiden        Billige campingferier

Den 10. september 2010
22 online lige nu...

  Bookmark and Share

Zoolog Marina Andersen viser en af Jesperhus’ junglezoos mange truede arter, den lille abe spring tamarinen, certifikatet, der beviser, at man nu er fuldgyldigt medlem af EAZA.

Zoolog Marina Andersen viser en af Jesperhus’ junglezoos mange truede arter, den lille abe spring tamarinen, certifikatet, der beviser, at man nu er fuldgyldigt medlem af EAZA.
 
Jesperhus-zoo i det fine selskab

Campingpladser •  Jesperhus Blomsterparks junglezoo er blevet optaget som fuldgyldigt medlem af den europæiske sammenslutning af zoologiske haver og akvarier.

» Tip en ven
» Klik og vind campingferier og udstyr
» Tilmeld gratis nyhedsbrev med nyheder, tips og tricks

 Per Højgaard •  Den 14-06-2010

 

Annoncer
 

- Vi jublede og dansede og hoppede, da vi fik beskeden.

Det siger zoolog Marina Andersen, der sammen med kollegaerne i Jesperhus Blomsterparks junglezoo netop har fået besked om, at den zoologiske have på Mors er blevet optaget i det fine selskab, nemlig den europæiske sammenslutning af zoologiske haver og akvarier EAZA (European Association of Zoos and Aquarias).

Optagelsen i EAZA blev kulminationen på et stort stykke arbejde, som folkene i Jesperhus tog fat på sidste år. Her ansøgte Jesperhus om medlemskabet. Man blev optaget som midlertidigt medlem, og det blev startskuddet til en såkaldt ”screeningsperiode”.

Enormt skrappe krav
- Der er enormt skrappe krav for optagelse som fuldgyldigt medlem. Vi havde besøg af en delegation fra EAZA, som påpegede nogle mangler. Dem har vi så gjort noget ved, og nu står vi som fuldt medlem. Men det forpligter. Vi skal til stadighed leve op til de høje standarder for at bevare medlemskabet, siger Marina Andersen, der i forbindelse med arbejdet med at nå de højeste standarder også har arbejdet med ny femårs strategi for udviklingen i junglezoo.

Når medlemskabet i EAZA betyder så meget for Jesperhus, så hænger det blandt andet sammen med, at man nu får langt nemmere ved at etablere samarbejde med andre zoologiske haver, når det handler om udveksling af dyr og avlsarbejde.

- Et af vores grundvilkår er naturbevarelse og formidling til vore gæster. F.eks. vil vi forsøge at vælge en truet art, når vi skal have et nyt dyr ind i zoo, så vi på den måde kan understøtte avlsarbejdet med det formål at bevare arten og formidle det videre til vore gæster, slutter Marina Andersen.

Jesperhus-zoo ligger i forbindelse med Jesperhus Blomsterpark og campingpladsen "Jesperhus Feriecenter". Læs mere på hjemmesiden via linket øverst i artiklen.


» Klik her og få gratis nyheder, tips og tricks i din mailbox hver søndag
Om Campingland.dk Camping i Danmark Campingpladser   Køb & Salg
» Kontakt
» Om
» Ophavsret
» Annoncering
» Nyhedsbrev


» Nyheder
» Tips & Tricks
» Campingkalender
» RSS
» Campinglinks


» Nordjylland
» Nordvestjylland
» Nordøstjylland
» Vestjylland
» Østjylland
» Sønderjylland

» Fyn & øer
» Vestsjælland
» Østsjælland
» Sydsjælland & øer
» Bornholm
» Vinteråbne pladser

» Campingvogne
» Billig campingferie





2002 - 2010 © Intern1 ApS