Teltferie hitter igen

campingland.dk - Den 20/10-2014

Campingpladser ·  De gode og lune somre, som vi har haft de sidste par år i Danmark, har skubbet til en udvikling, hvor teltferie på campingpladserne igen er blevet yderst populært.

Når snakken falder på campingferie tænker mange mennesker på campingvognen som rammen om ferien. Men lejrcheferne ude på de danske campingpladser oplever i disse år, at i sær unge familier har fået øjnene op for teltet, som udgangspunkt for en aktiv eller afslappende ferie. Men også mange ældre genoplever ungdommens lidt primitive teltferier, nu bare i et af de mere komfortable telte, der findes på markedet i dag.

Teltferie er for alle aldersgrupper
Faaborg Camping på Sydfyn oplever man fortrinsvis en vækst i cykelturister, der overnatter i telt.

- Vi har haft mange flere cykelturister de sidste par år. Det er både familier med børn samt unge og ældre mennesker, der tager på cykelferie. Vi har haft mange fra Tyskland, Schweitz og Holland. De elsker det flade land, naturen, havet og friheden på 2 hjul. De overnatter i telt eller i en af vores transithytter", fortæller lejrchef Torben Kjærulff.

Torben Kjærulff ser det gode vejr som den vigtigste faktor for væksten i cykelturister:
- Vejret er meget afgørende. Når det bliver dårligt vejr, er de væk igen. Men der er generelt flere, fordi cykelferie ikke kun er for unge. Vi oplever folk på 70 år eller mere, der tager på cykelferie. De holder sig raske og sunde".

Det gode vejr lokker
Hundige Familiecamping ved Ishøj på Sjælland oplever de også en stigning i antal af overnatninger i telt. Men her står cykelturisterne ikke for væksten.
- Vi har haft flere teltcampister i år. I sær har vi haft mange hollændere, fortrinsvis unge familier. De kommer med alt fra det lille iglotelt til det store familietelt. Min fornemmelse er, at det ofte er mennesker, der selv som børn har været på teltferie.

Nu vil de give deres børn den fantastiske oplevelse, det er at holde ferie i et
telt", fortæller receptionist Andreas Petersen.

Søndervig Camping i Vestjylland har man også i år oplevet flere overnatninger i telt.

- Vi får besøg af mange nye gæster med telt, som vi ikke har set før. Typisk er det unge eller yngre mennesker, der holder en spontan teltferie. De har typisk et telt liggende, og det smider de i bilen og kører af sted. Typisk kan vi se, at de er nye, fordi de ikke har noget campingpas", fortæller lejrchef Robert Kroning.

Få overblikket over de danske campingpladser her a>