Campingland.dk

 

  Campingpladser        Nyheder        Campingvogne        LinkGuiden        Billige campingferier

Bookmark and Share
Privatlivspolitik
Fakta
Beskrivelse
Billeder
Smileys
Fakta
 
Det er godt...
God sandstrand

Autentisk Cowboy plads
 
Mindre godt...
Støvet plads der derfor let kan virke nusset
 

 Anmeldelse af Western Camp
Anmeldelse af Western Camp

 

Camping i det vilde westen!

Yeeepiiiieee.... Vi har spændt Mitsubishi'ens 140 vilde heste foran vogntoget og er trukket til den Lollandske prærie for at besøge Western Camp. Pladsen imponerer med den mest opfindsomme stand på campingmesserne, og vi vil se om pladsen er ligeså gennemført som messestanden.

I nærheden af Rødby Havn og Lalandia ligger sommerhusområdet »Kramnitze« ud til Lollands sydkyst med lækker badestrand der strækker sig lige så langt øjet rækker. Vandet er honoreret med det blå flag og ligner mest af alt det man kører til Vesterhavet efter. Dog er bølgerne ikke lige så høje, men man kan mærke understrømmen og den forholdsvis hurtigt skrånende bund.

Gennemført westernstil
I Kramnitze ligger campingpladsen »Western Camp«- en plads som er lidt ud over det sædvanlige. Som navnet fortæller er temaet det vilde westen, og som det kan ses på billederne er stilen gennemført - så længe man bevæger sig rundt på pladsens torv.

Pladsen er meget "autentisk" - lidt støvet og over hovedet ikke poleret. Græsset kan godt være halvlangt og svedent, og tidslerne står og svejer i vinden rundt i hjørnerne på de mellemstore matrikler.

Pladsen halter lidt efter
Ude på pladsen halter stilen lidt efter, men pladsen er også lige overtaget af nye ejere der kører løs på 3. sæson. Elstanderne er blevet udskiftet, og den ene legeplads er blevet fornyet. Ny kommer så turen til den anden. Der laves forbedringer år for år.

Servicefaciliteterne er af ældre dato og kommer p.g.a. den støvede plads let til at virke nussede - det er det eneste store minus ved pladsen.

Men det er heller ikke pladsen og faciliteterne publikum kommer efter når de camperer på Western Camp - det er dét der sker på torvet!

Westernmusik, linedance og fadøl
Livet omkring pladsens torv er noget helt specielt - der er livemusik og dans stort set hver dag frem til kl. 23-24, og alle dage er arrangementerne godt besøgt. Mange campister lever sig helt ind i livet på pladsen og klæder sig ud i cowboyboots, hat, strutskørt og med sydstatsflag pænt foldet i baglommerne.

Hver aften underholder forskellige countrybands og publikum danser linedance på scenen - og dét i stor stil!

Atmosfæren ved arrangementerne er helt speciel - den kan ikke beskrives, men skal opleves. Som sheriffen på Western Camp siger: »Camping på Western Camp er camping på en helt almindelig ualmindelig måde. Det er specielt - og enten elsker man det, eller så elsker man at hade det!«

Om Campingland.dk Camping i Danmark Campingpladser   Køb & Salg
» Kontakt
» Om
» Ophavsret
» Annoncering
» Nyhedsbrev


» Nyheder
» Tips & Tricks
» Campingkalender
» RSS
» Campinglinks
» Campinghytter

» Nordjylland
» Nordvestjylland
» Nordøstjylland
» Vestjylland
» Østjylland
» Sønderjylland

» Fyn & Øer
» Vestsjælland
» Østsjælland
» Sydsjælland & Øer
» Bornholm
» Vinteråbne pladser

» Campingvogne
» Billig campingferie





2002 - 2012 © Intern1 ApS