Hanstholm Camping & Thy Feriepark

Naturskøn familieplads ved Vesterhavet med direkte adgang til fantastisk cykelsti

Hanstholm Camping ligger direkte til Vesterhavet, på kanten af Nationalpark Thy og i Danmarks sidste vildmark.

Campingpladsen har 450 pladser, alle med eget strøm, vand og afløb, 10 armerede autocamperspor samt 36 hytter, 2-8 personer, der kan lejes fra dag til dag.

Når du bor hos os, er der fri adgang til vores store solopvarmede vandland med 4 bassiner og en 35 meter lang surfhill. Her er både babybassin, børnepool og swimmingpool.

Hanstholm Camping er kendt for sit store aktivitets- og friluftsliv program, der i højsæsonen byder på bl.a. lær-at-finde-rav-kurser, geocaching og guidede ture til Hanstholm Fiskeauktion.

I børnehuset har vi kreativt værksted, leg og hygge, og i højsæsonen arrangerer vi sport, leg og sjov 2-3 gange om dagen. Det er gratis, når du bor her, og børnene behøver ikke melde sig til. De dukker bare op til det, de vil være med til. Vi spiller bl.a. vandpolo, fodbold, rundbold, bordtennis, ultimate og har kom-først-ned-af-surfhill konkurrencer, Familie OL, bålhygger i den store tipi, lærer korttricks og holder sodavandsdiskotek.

Hanstholm Camping har en Mini-Zoo med små grise, store kaniner og mini-ponyer. Du kan være med til at morgenfodre dyrene, og nogen gange holder ponyerne skønhedssalon.

Vores egen stald, Stald Vinur, har en masse glade islandske heste, der bl.a. tilbyder ponytrækning, 2-timers ture, badeture, 1-,3 og 4-dages rideferier i vores unikke natur. Rekvirér særskilt program.

Fra campingpladsen er der direkte adgang til Danmarks flotteste og børnevenlige cykelsti, hvor du enten kan cykle 30 km. til højre (og ende i Bulbjerg) eller 30 km. til venstre (og ende i Vorupøre).

Vores restaurant har åbent i højsæsonen og byder på a´la carte, børnemenuer, Vesterhavsbuffet samt Grillbuffet m.m. Du kan også grille selv i vores nye grillhytte, lave mad i et af udekøkkenerne og handle ind i butikken, der har eget bageri m.m.

Vi har stor erfaring i at arrangere træf, heriblandt vores egne populære voksentræf samt familietræf, automobiltræf, sports- og hundestævner m.m. Hvert år har vi desuden besøg af mange lejrskoler. Rekvirér særskilt program.

Campingpladsen er miljøcertificeret efter ”Blomsten” miljøstandard, der lægger vægt på energibesparelser og en miljørigtig holdning til forbrug og resurser. Mange hytter er opvarmet med solfangeranlæg, der årligt sparer miljøet for ca. 3 tons CO2 per hytte. Anlægget, der opvarmer badelandet sparer miljøet for ca. 85 tons CO2 årligt og holder badevandet varmt i sommermånederne.

Campingpladsen har åbent året rundt via (selv)tjek-ind.

Se en virtuel rundtur af pladsen

Book online her

Billeder fra pladsen