10.001 og en nat på Husodde Strand Camping

Campingland.dk - Den 22/04-2014

Campingpladser ·  Ny servicebygning med flere familie baderum, nye pladser med udsigt og en ny stor hoppepude.

På fem år har Husodde Strand Camping i Horsens fået 10.000 flere overnatninger. Det svarer til en stigning på 30 procent

Ny servicebygning med flere familiebaderum, nye pladser med udsigt og en ny, stor hoppepude. Jo, de har travlt med at gøre klar til sæsonstart den 13. april på Husodde Strand Camping i Horsens.

Siden René Kofoed og hans kone for fem år siden overtog pladsen, der er smukt beliggende lige ud til Horsens Fjord og skoven og samtidig har byen tæt på, har parret løbende fornyet og investeret i pladsen.

Det har givet resultater. De faste gæster kommer igen og igen, og samtidig er nye kommet til. Faktisk havde pladsen hele 30 procent flere overnatninger i fjor end for fem år siden.

Investerede tre millioner kroner

Det er René Kofoed med rette stolt af.

”Sidste år foretog vi en kundeundersøgelse. Den viste, at gæsterne er glade for at komme her. Det eneste, der var utilfredshed med, var, at man risikerede at stå i kø til toiletter og bad ved den østlige servicebygning.”

Det tog René Kofoed konsekvensen af og investerede mere end tre millioner kroner i sin plads.

Så selvom det stadig er lavsæson, har Dorthe og René Kofoed travlt. Ægteparret og deres to børn på seks og tretten år er i fuld gang med at bygge om og renovere pladsen, så den er klar til den kommende campingsæson.

”Vi bygger nye servicefaciliteter – både toiletter og baderum samt familiebaderum, der alle har toilet, bad og vask.”

Med udsigt over Horsens Fjord

Husodde Strand Camping har en helt unik beliggenhed. Vendt mod syd – og dermed sol hele dagen – har de fleste pladser udsigt og direkte adgang til den dejlige Husodde Strand ved Horsens Fjord.

Bag campingpladsen ligger skoven med fine stisystemer i noget af Østjyllands smukkeste natur langs fjorden.

Samtidig er der ikke ret langt til Horsens, og inden for en radius af en times kørsel kan man nå attraktioner som Legoland, Djurs Sommerland, Randers Regnskov, Kunstmuseet Aros og Tivoli Friheden i Aarhus.

Det kan endnu flere nu få glæde af.

Husodde Strand Camping har nemlig også brugt vintersæsonen til at etablere ikke mindre end 25 nye pladser – som alle har udsigt over vandet.
På Husodde Strand Camping er hver plads på hele 120 kvadratmeter, og campingpladsen har stor succes med sit koncept ”pladser der passer.”

Pladsen er inddelt i tre kategorier, som campisterne kan vælge i mellem. Der betyder drømme-plads til alle, uanset om man ønsker sig en plads med udsigt, fred og ro eller en plads til børn.

Ny hoppepude til børnene

En af pladsens mest elskede aktiviteter er hoppepuden. Her boltrer pladsens yngste gæster (og nogle voksne) sig hele dagen.

I år har Husodde Strand Camping udvidet til en seks meter bred og elleve meter lang hoppepude.

I forvejen har pladsen en af Danmarks bedste minigolf-baner med middelaldertema foruden en stor legeplads og boldbane samt bålplads og grillområde – og supernem adgang til den særdeles børnevenlige Husodde Strand.

Besøg Husodde Strand Camping på hjemmesiden her