Campister mødes til Vinter Camp for 5. år i træk

campingland.dk - Den 18/11-2014

Campingpladser ·  For 5 år i træk mødes 75 campingfamilier og udstillere fra hele Danmark til ”Vinter Camp” som i år afholdes på Storebælt Camping i dagene 21. – 23. november 2014.

Det er blevet en tradition at mange campister skal opleve vinterdage i campingvognen, fortæller initiativtageren Peer Neslein, der selv er helårscampist.

Vintercamping skal opleves
Alt for mange campister snyder sig selv for den dejlige oplevelse det er at bo i sin campingvogn i vinterhalvåret. Mange ved ikke at de fleste moderne campingvogne kan bruges hele året.

Ideen med Campingferies Vinter Camp er at campisterne kan mødes og udveksle erfaringer samtidigt med at de kan møde en række udstillere som møder op med masser af gode tilbud og nyheder på campingvogne, fortelte, udstyr og ikke mindst det rigtige vintertøj. Der er tale om en udendørs udstilling, hvor der er mulighed for køb af Gløgg og æbleskiver. Der er ligeledes underholdning på friluftsscenen med dansktopkunstneren Flemming Werge. Dagen slutter med en stor konkurrence med masser af præmier. Sluttelig er der stor julebuffet om aftenen.

Læs mere om Storebælt Camping og Feriecenter her