Tyske ADAC har netop kåret seks danske campingpladser til nogle af årets Superplatz.
ADAC svarer til det danske FDM, Forenede Danske Moterejere, der også har en afdeling for kør-selv-ferie og camping.
Fem campingpladser er genudnævnt, og en er ny på listen. Vores eneste konkurrent i Norden er Sverige, der har en enkelt Superplatz.
Samtidig placerer Danmark sig som en af de bedste campingdestiantioner i Europa.
Betegnelsen ”Superplatz” svarer til restauranternes Michelin-guide. Det er derfor af stor betydning, når en campingplads bliver udnævnt til ”Superplatz” af ADAC.
"Det flotte resultat understreger den retning med komfort og kvalitet, som alle danske
campingpladser har fulgt i de senere år” siger direktør i Campingrådet Poul Fejer Christiansen.
Den nye "Superplatz" er Skiveren Camping, som ligger mellem Skagen og Hirtshals. De genudnævnte på listen er campingpladserne Bøsøre Strand Feriepark, Hvidbjerg Strand Feriepark, Jambo Feriepark, Klim Strand Camping og TopCamp Bøjden Strand.