Drage Festival på Vesterlyng Camping

Campingland.dk - Den 10/10-2011

Campingpladser ·  For 4. gang holdes der i efterårsferien, nærmere betegnet den 15. og 16. oktober, Vesterlyng Drage Festival. Her vil man kunne opleve Dansk Drage Klub flyve med deres mange flotte og fantasifulde drager. Alle er velkomne til at deltage i Dragefestivalen med eller uden campingvogn eller blot på et dagsbesøg.

I år er der lagt op til, at alle drageflyvere, store som små, erfarne og begyndere, sætter hinanden stævne på Vesterlyng Camping. Der hersker gode betingelser for drageflyvning ved Vesterlyng Camping og drageflyvning er tilmed en både supersjov og sund efterårsaktivitet som involverer hele familien og giver tillige en ordentlig dosis frisk luft.

Kom og byg din egen drage i drageklubbens telt og mal den - der er præmie til den flotteste drage. Man er også velkommen til at medbringe sine egne drager og få gode råd og vejledning omkring dragebygning af klubbens dygtige dragebyggere. Endvidere vil der være salg af både store og små drager i mange kvaliteter.

Program


Lørdag den 15. oktober
10.00 - 17.00
- fri flyvning
- karameludkast og faldskærms udspring for bamser fra dragefærgen flere gange i løbet af dagen.
15.00 - 16.00
- bedømmelse af et-linede drager ved drageklubbens telt.
16.00
- præmieoverrækkelser

NB. Fyrværkeri er ikke tilladt!

Søndag den 16. oktober
10.00 - 17.00
- fri flyvning
- karameludkast og faldskærms udspring for bamser fra dragefærgen flere gange i løbet af dagen.
15.00- 16.00
- bedømmelse af et-linede drager ved drageklubbens telt.
16.00
- præmieoverrækkelser

Programmet er foreløbigt og ret til ændringer forbeholdes.

Vesterlyng Café & Camping har åbent i hele efterårsperioden med specielle tilbud til vindblæste børn og voksne. Se mere på
www.vesterlyng-camping.dk