Campingpladser · Man kunne fristes til at sige: Ja. Men faktisk gør de bare lidt ekstra for, at deres gæster ikke skal fryse om fødderne.
Påskelørdag var der fest hos Sindal Camping i Nordjylland. Der var 138 glade gæster, men selvom der var tænkt på varmen med 6 gasvarmere, en Zibro-ovn og en el-ovn, var der alligevel noget, der manglede. Gæsterne fik nemlig kolde fødder - bogstaveligt talt.
Hvad gør man ved det? Man lægger selvfølgelig gulvvarme i teltet. Og det er her spørgsmålet melder sig: Er det ikke en smule skørt?
Nej, mener de selv hos Sindal Camping. "Vi glæder os til at varme tæerne sammen med alle gæsterne til det næste arrangement," siger Dorte og Ole fra Sindal Camping.
En 480 meter lang plastslange lægges ned under fliserne, mens et oliefyr skal levere varmen til den.
Store Bededag i Sindal
Det næste arrangement er finder sted lørdag 5. maj på Store Bededag.
Her vil der være vinsmagning med tilhørende stjerneskud og ostebord - og efter sigende en lille overraskelse.
Når bunden er lagt, giver Waterfalls koncert. Gruppen er et seksmands orkester, der næsten er blevet Sindal Campings husorkester. De sørger for en forrygende stemning med irsk folkemusik.
Pris for mad, vin og musik kr. 175,- Børn kr. 100.- inklusiv en sodavand. Tilmelding skal ske senest 3. maj, og man skal selv medbringe service.
Samme dag om eftermiddagen har Sindal Camping endnu et arrangement. Det er nemlig fåredag
Derfor kan man besøge gården Store Nejst, hvor gårdejeren, fåreavler Anders Sørensen viser rundt i hele menageriet med cirka 570 får der omkring dette tidspunkt enten lige har fået eller står lige for at skulle have lam. Organiseret totalkaos! Men der er noget at kæle for, og det også gratis at deltage i fåredagen.
Læs mere om Sindal Camping her