Campingpladser · Heste, heste og lidt flere heste. Kom på en hel uges ridelejr på Gl. Klitgaard Camping i Nordjylland!
Det er et af temaerne for en sommerferie på Gl. Klitgaard. Campingpladsen har nemlig mere end 20 islandske heste og alt, hvad børnene kan drømme om af undervisning, strandture, trækture i naturen og meget mere. Man kan også medbringe sin egen hest på campingpladsen. Som noget nyt i år arrangerer pladsen desuden en ridelejr i uge 27 for børn og unge mellem 10 og 17 år.
På campingpladsen er der ikke kun heste, de har et mini-zoo med et væld af søde dyr.
Gederne på pladsen glæder sig altid til der kommer børn og leger med dem. Kælegrisene er som det fremgår meget kælende, lige som kaninerne der bor lige ved siden af. Kænguruerne holder nysgerrigt øje med hvad der sker fra deres fold. Hønsene er ikke så snaksagelige, men går frit rundt og spreder hygge. Kan i lide lidt større dyr, har vi også æsler.
På campingpladsen er i meget velkommen til at have jeres egen hund med, så længe den bare er i snor.
Gl. Klitgaard Camping i Nordjylland er en af de campingpladser, som gør rigtig meget for børnefamilier.
Værtsparret Helle og Leif Kallmayer udtaler bl.a.: ”På vores campingplads er det utrolig vigtigt, at der er noget for børnene at lave. Har børnene det godt, så har de voksne det endnu bedre. Vores vigtigste mål med hensyn til børn er, at de helst skal ’hyle’, når de skal hjem, fordi de bare ikke kan undvære campingpladsen”
Andre aktiviteter for børn:
Swimmingpool, legepladser, junglesti, fodboldbane, beachvolley, gocarts, ridebane, mini-zoo med kænguruer, grise, æsler, kaniner og geder. Skemalagte aktiviteter seks dage om ugen i højsæsonen, for eksempel rundboldkampe, kreativt værksted, snobrød og ansigtsmaling.
Se oversigt med hestevenlige campingpladser her