Grill-klar på 2 minutter med Kingsgrill

Pressemeddelelse / Per Højgaard - Den 26/04-2006

Udstyr ·  Slut med tændvæske, og slut med ventetid. Sådan starter Cobb i en pressemeddelelse der fortæller om den specielle Kingsgrill briket der tændes og er klar til grillen på 2 minutter.

Kingsgrill briketten tændes med en lighter og 2 minutter senere er den stille og fredeligt brændt ren og klar til brug.
Så slut med tændvæsken, grillmasteren kan beholde hår, øjenbryn og eventuel skægvækst hele sommeren. Og slut med ventetiden mens tændvæske og grillkul ”oser” af.

Cobb fra Nykøbing Mors, der importerer Kingsgrill, oplyser, at briketten er et miljøvenligt og bionedbrydeligt produkt, der primært er fremstillet af kokosnødder.

Det gør den til et fremragende alternativ til de traditionelle grillkul.

”I en tid, hvor flere og flere mennesker tænker på naturen, er det rart at kunne præsentere Kingsgrill, hvor både sikkerhed og miljø betyder noget. Den er naturlig og ren, fri for arsenikholdig imprægnering og affaldsstoffer,” oplyser Brian Larsen fra Cobb, ”og dit grillede kød er klar til servering, stort set inden du normalt ville være klar til at grille.”

1, 2, 3 – og velbekomme
Kingsgrill leveres i æsker med 4 briketter, svarende til 800 gram. Brændtiden for en briket er ca. 1,5 time, og brændenergien svarer til ca. 8 – 10 almindelige grillbriketter. Prisen er 29 kr.

Kingsgrill kan indtil videre købes hos Imerco og Kop & Kande, samt både- og campingforretninger.