Klar med nye tiltag til dyreglade campinggæster

Campingland.dk - Den 11/12-2014

Campingpladser ·  Nu åbner Hasmark Strand Camping op for muligheden for at opleve Nordfyns natur på en helt ny måde. Tag familiens hest eller hund med på camping.

Tag familiens hest med på campingferie
Nu åbner Hasmark Strand Camping op for muligheden for at opleve Nordfyns natur på en helt ny måde. Har familien en hest, så kan den nu komme med på campingferie hos Hasmark Strand Camping. Naturen omkring Hasmark er helt fantastisk og indbyder til en masse skønne rideture, som opleves meget anerledes på hesteryg.

Kun få kilometer fra campingpladsen kan man nu få sin hest på sommergræs hos en privat familie for kun kr. 65,- pr. døgn. Her vil hesten få mulighed for at være på en lækker fold med et solidt hegn og læskur. Vand er desuden inkluderet i prisen. Du kan læse meget mere på hjemmesiden lige her

Hunden er mere end velkommen hos Hasmark Strand Camping
Det skal ikke være besværligt at have hunden med på ferie, for det er ikke familieferie, hvis ikke hele familien er med – inklusive hunden!

På Hasmark Strand Camping er det i alle hytter og udlejningsvogne tilladt at medbringe husdyr. Men derudover har pladsen også to hundegårde, som gør det nemt, hvis man har lyst til at tage en dagsudflugt væk fra pladsen. Så kan hunden – i stedet for at være i en varm bil med uro og mange mennesker – være i hundegården med skygge, rent vand og rolige omgivelser. Det koster kun kr. 10,- pr. påbegyndt time. På den måde kan man have hunden med på ferie og stadig tage ud og opleve de omkringliggende, skønne seværdigheder.

Du kan læse mere om campingferie med hund på deres hjemmeside