Stor forpremiere på TV-serien Campisterne

Campingland.dk - Den 06/10-2011

Campingpladser ·  TopCamp Bøjden Strand holder stor forpremiere for TV-serien "Campisterne" d. 17. oktober.

D. 17. oktober 22.30 er der premiere på TV 2’s nye TV-serie ”Campisterne”. Serien tager udgangspunkt på TopCamp Bøjden Strand, der viser livet på campingpladsen, hvor man følger livet både som campister, sæsonliggere og vært. Du kan fx se, hvordan man får familielivet til at hænge sammen, når man arbejder 24 timer 7 dage i ugen.

På TopCamp Bøjden Strand holder de en stor forpremiere i Restaurant og Café Bøjden Strand med buffét og små delikatesser, mens champagne, vin, øl og vand tager sig af tørsten. Til arrangementet vil TV 2 redaktør Pelle Hvenegaard, holdet bag serien og ”Den skallede kok” deltage.

Læs mere om TopCamp Bøjden Strand.