Danmarks største pladser til egen campingvogn

André - Den 30/04-2024

Campingpladser ·  Feddet Strand Resort præsenterer Danmarks største pladser til egen campingvogn, telt eller autocamper med privat køkken, badeværelse og spa.

Feddet Strand Resort, en af Danmarks førende campingpladser, er stolt over at annoncere lanceringen af deres helt nye Leadingpladser til egen campingvogn, telt eller autocamper, der vil være tilgængelige fra 1. juli 2024. Disse pladser markerer ikke kun en milepæl for Feddet, men også for hele Sjælland som de første pladser med privat spa og servicebygning.

400 m2 store enheder - Leadingpladser
Med en imponerende størrelse på ca. 400 m2 tilbyder de nye Leadingpladser masser af plads til både din enhed og dine behov. Det er plads til to campingvogne, autocampere eller telte og op til 12 personer pr. plads, hvilket giver mulighed for at invitere familie og venner til en uforglemmelig oplevelse.

Enhed inkl. spa og loungeområde
Hver plads har sit eget private udendørs loungeområde med eget spa og loungemøbler, hvor gæsterne kan slappe af og nyde oplevelsen af deres egen private spa. Derudover har hver plads også eksklusiv adgang til private servicefaciliteter, hvilket sikrer en høj grad af komfort og bekvemmelighed.

Andre faciliteter inkluderer 16 ampere strøm med frit forbrug, vand og afløb, tilslutning til TV-antenne, toilet og bad i hotelkvalitet, egen vaskemaskine og tørretumbler samt et eksklusivt privat køkken fuldt udstyret med ovn, kogeplade, opvaskemaskine, kaffemaskine og køleskab/fryseskab.

Udendørsområdet byder også på en rainshower bruser for ren afslapning under åben himmel efter en tur på stranden, samt mulighed for tømning af kemisk udslag. Gæsterne får desuden fri adgang til pool og minigolf, samt en gratis velkomstgave ved ankomsten, som inkluderer en flaske cava og nogle snacks.

Der vil i alt være 8 Leadingpladser tilgængelige fra 1. juli 2024.

Læs mere om de store enheder her.

Lidt facts om pladserne:

- Stor plads på ca. 400 m2: Rigelig plads til din enhed og dine behov.
- Plads til maks. to enheder: Uanset om det er to campingvogne, autocampere eller telte, har du plads til det.
- Plads til maks. 12 personer: Inviter familie og venner til en uforglemmelig oplevelse.
- Privat loungeområde med eget spa og udendørs loungemøbler: Slap af og nyd luksusen af din egen private spa og udendørsområde.
- Private servicefaciliteter: Eksklusiv adgang til faciliteterne lige ved din plads, som ikke deles med andre.
- 16 ampere strøm med frit forbrug: Altid tilgængelig for dine behov.
- Vand og afløb: Bekvemmelighed i højeste klasse.
- Mulighed for tilslutning til TV-antenne: Nyd DRs kanaler, TV2, Tv3, 3+ samt Feddets infokanal.
- Toilet og bad med dobbeltbruser i hotelkvalitet: Lad tandbørsten og toiletsagerne blive på badeværelset.
- Egen vaskemaskine og tørretumbler: Kom hjem fra ferien med rent tøj
- Eksklusivt privat køkken: Fuldt udstyret med ovn, kogeplade, opvaskemaskine, kaffemaskine og køleskab/fryseskab.
- Udendørs rainshower: Oplev ren afslapning under åben himmel. Perfekt efter en tur på stranden.
- Mulighed for tømning af kemisk udslag: Praktisk og problemfrit.
- Fri adgang til pool og minigolf: Nyd den store indendørs pool eller tag en dyst på den store AdventureGolf bane.
- Gratis velkomstgave: Vi har en flaske cava og nogle snacks klar til jer når i ankommer